Da vi selv skulle planlægge vores første backpacking rejse virkede det som en uoverskuelig og svær opgave. For hvor starter man med sin planlægning? Hvilke informationer kan man stole på – og hvor kan man rejse hen? Det kan virke uoverkommeligt, specielt med så store mængder af forskellig information på nettet, i diverse guidebøger og fra bekendte der har været på backpacking rejser selv.