Overrask Dine Gæster Med Lækker Vin

Man behøver absolut ikke at være vin-entusiast, for at kunne sætte pris på en lækker vin. Det lyder måske som almindelig sund fornuft, men der er faktisk mange der tror, at god vin kun er for snobber. Men hvordan i alverden skulle det lige hænge sammen? Man skal ikke have smagt mange slags vin før man ved, at der er stor forskel på, hvordan forskellige vine smager. Derfra er det ikke svært at regne ud, at nogen vine smager bedre end andre. Man kan selvfølgeligt have hver sin smag, og der er ikke én vin der er objektivt bedre end alle de andre. Man der der med garanti nogen vine du vil kunne lide bedre end andre vine.

Hvis man prøver sig lidt frem, med vine i forskellige prisklasser, så vil man også erfare at der er en vis sammenhæng imellem pris og kvalitet. Den er dog ikke helt lineær. En vin til 50 kr. kan være ganske udmærket, og en vin til 200 kr. er ikke nødvendigvis bedre. Du får altså ikke en rigtig god vin, selvom du betaler 4 gange så meget for den: de er stadig i den samme prisklasse. Hvis du vil opleve en markant forskel, så er du nødt til at bruge omkring 500 kr. på en flaske vin. Der er en meget stor forskel på vin til 50 kr. og vin til 500 kr. De vine der findes imellem de to prisklasser er dog ikke nødvendigvis at foretrække, over den billigste vin. Det er værd at holde sig for øje, så man ikke spilder penge på at forkæle sig selv med en ”god” vin til 300 kr.

Vi kan altså konkludere at der er forskel på vin, og at nogen smager bedre end andre. Men også at det er en ret subjektiv vurdering, hvis man ikke hopper helt til en højere prisklasse. Så hvad gør man, hvis man gerne vil overraske sine gæster med lækker vin? Når nu der er så stort et subjektivt element, så er det jo umiddelbart svært at finde vin, som alle ens gæster også vil finde tiltalende.

Der er dog nogen helt generelle tommelfingerregler du kan bruge til, at finde gode vine, som de fleste vil kunne lide. Du bør eksempelvis vælge en vin, der har et lavt indhold af garvesyre. Dette giver vinen en mere let og frisk smag, hvilket alle kan sætte pris på. Vælg desuden en druesort, der er meget populær: populariteten er nemlig en indikator for, at smagen er noget et bredt udsnit af befolkningen sætter pris på. Her er Pinot noir et rigtigt godt bud. Pinot noir vinene er kendte verden over for deres lave tannin-indhold og elegante smag. Det er altså en vin, som dine gæster med garanti vil kunne lide.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.