Hvis man er hårdtarbejdende og dygtig til det man laver, så burde det ikke være noget problem, at finde sig et job. Bliver man betalt betydeligt mindre, end den værdi man skaber, så burde det heller ikke være svært at få sig en lønforhøjelse. Skulle lønforhøjelsen blive afvist, jamen så burde ens talent åbne døren for, at man kan finde et bedre betalt job i en anden virksomhed. Det er jo simpel matematik: hvis du skaber mere værdi for en virksomhed, end den skal betale dig i løn, så er det en god forretning at ansætte dig. Virksomheder burde derfor stå i kø for at ansætte dig, og konkurrere ihærdigt om, at betale dig en løn du finder acceptabel!
Men verden er sjældent som den burde være. Faktum er, at der ikke er nogen let måde for virksomhederne at vide, hvor meget værdi du kan bidrage med. Det er nok den primære grund til, at du ikke bliver headhuntet: du er usynlig. Virksomhederne aner ikke, hvor meget du er værd, og derfor kontakter de dig ikke. Der er massevis af mennesker derude, og man kan ikke bare sådan slå op, hvilke af dem det ville give mening at ansætte.
Det hele er derfor vendt på hovedet. Det er ikke virksomhederne der kontakter dig, for at tilbyde dig et godt job med en høj løn. Det er i stedet dig der må tage kontakt til virksomhederne. Du ansøger altså om et job, som du mener, du kan skabe godt med værdi i. Hvis en virksomhed får mange ansøgninger, så står de dog stadig med det problem, at de ikke ved hvilke ansøgere der kan skabe mest værdi. De er altså nødt til at lave nogen kvalificerede gæt. Det gør de typisk ved at kigge på din uddannelsesmæssige baggrund, og mængden af erhvervserfaring. Disse gæt er selvfølgeligt langt fra perfekte: den dygtigste kandidat kan sagtens ske at være selvlært. På samme måde garanterer gode karakterer på uddannelsen jo ikke, at man også er god til at arbejde i praksis. Men virksomhederne kan heller ikke snakke med alleansøgerne, og derfor må de lave en grovsortering.
Hvis du slipper igennem grovsorteringen, så er du dog ikke garanteret et job. Nej, nu kommer den vigtigste del af processen: jobsamtalen. Mange frygter jobsamtaler, da det er en lidt underlig situation. Man sidder foran en person, der måske er ens kommende chef, og besvarer en række spørgsmål. Du bliver bedømt på alle mulige forskellige måder, og håber inderligt, at du får jobbet.
Mange mennesker overser vigtigheden af, at være klædt ordentligt på til en jobsamtale. Men det er vigtigt: alt tæller med i denne vurdering af dig. De er nødt til at regne alle faktorer med i deres beslutning, da de jo ikke kan bruge flere uger på at stille dig dybdegående spørgsmål. Dit udseende er derfor mindst ligeså vigtigt som dine svar.
Det er heldigvis ikke svært, at klæde sig korrekt på til en jobsamtale. Tricket er, at holde dig til Hugo Boss og andre mærker, der er kendte for at være eksklusive og af høj kvalitet. Lad være med at overdrive – et Armani jakkesæt egner sig kun til meget specifikke typer jobs. Men lad også være med at være for afslappet: t-shirt og shorts virker useriøst. En flot Hugo Boss skjorte er derimod den perfekte mellemting, der vil give et rigtigt godt indtryk.